Sundhedsstyrelsen

da_DKen_GBit_IT

Sundhedsstyrelsens vejledninger er ikke gode nok

Danilo var kun 20 år, da han fik udskrevet de lykkepiller, der 11 dage senere udløste hans selvmord. Han var voksen i juridisk forstand: Gammel nok til at stemme og gammel nok til at køre bil. Havde han været to år yngre, under 18 år, ville det have været imod Sundhedsstyrelsens vejledning, at en praktiserende læge udskrev medicinen til ham – så skulle en speciallæge i psykiatri i stedet have behandlet Danilo. Men har medicinen ikke de samme bivirkninger om man er 17 eller 19 år? Kender medicinen til den voksen-grænse, som vi har bestemt ved lov? De spørgsmål satte Danilos forældre sig for at undersøge, og de fandt hurtigt svaret. Det stod nemlig i indlægssedlen på Sertralin, den antidepressive medicin, der tog livet af deres søn. Her kunne de læse, at risikoen for selvmordsforsøg er øget for unge op til 25 år, og de fandt også ud af, at der hvert eneste år er flere unge i alderen 18 til 25 år der forsøger eller begår selvmord, mens de er på antidepressiv medicin. Den forøgede risiko for selvmord gælder ikke kun for Sertralin. Flere store undersøgelser fra de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA og fra EMA har således vist det samme.

Uforklarlig aldersgrænse fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundheds- og lægemiddelfaglige myndighed i landet. Det er Sundhedsstyrelsen, der bestemmer hvilken medicin, der må godkendes til salg, hvem der må udskrive den og hvilke læger, der må behandle hvilke patienter. Styrelsen definerer på den måde hvilke læger der har kompetencer til at behandle forskellige sygdomme. Eksempelvis må en hudlæge ikke behandle brækkede ben, og en psykiater må ikke begynde at udskrive gigtpiller. Det er altså Sundhedsstyrelsen der har bestemt, at alment praktiserende læger må diagnosticere og behandle unge mellem 18 og 25 år med lykkepiller – selvom der findes data der viser, at risikoen for selvmord er forøget for unge op til 25 år. Familien Terrida undrede sig over, hvorfor Sundhedsstyrelsen havde sat grænsen ved de 18 år: Hvorfor er det ikke speciallæger med den bedste viden på området, der skal behandle unge op til 25 år, når bivirkningerne kan være så fatale for netop denne gruppe?

Sundhedsstyrelsen overholdt ikke tidsfrister
Den for familien helt uforståelige aldersgrænse i Sundhedsstyrelsens vejledninger fik Denis og Marianne til at klage. De ville have ændret vejledningerne, så andre forældre ikke skulle risikere at komme i samme situation. I foråret 2014, to et halvt år efter Danilos død, var vejledningerne stadig de samme, og familiens advokat klagede derfor til Ombudsmanden over den manglende ændring. Klagen blev sendt videre til Sundhedsstyrelsen, der lovede at behandle klagen inden sommeren 2014 var ovre. Men familien hørte intet, og da de rykkede i efteråret, udskød Sundhedsstyrelsen deres svar til november. I december havde familien stadig intet hørt, og de rykkede nu igen. Denne gang viste det sig, at Sundhedsstyrelsen netop havde ændret de vejledninger, som familien Terrida klagede over.

Nye vejledninger med smuthul
Til Denis og Mariannes store glæde kunne de i den nye vejledning læse, at aldersgrænsen for, hvornår det skal være speciallæger i psykiatri der behandler unge med antidepressive lægemidler, nu var hævet til 25 år. I dag ville det altså ikke være i orden, at Danilos egen læge udskrev lykkepillerne. Han skulle have henvist Danilo til en speciallæge. Men længere nede i vejledningen opdagede familien det, de selv mener er et smuthul for lægerne. Der stod nemlig, at hvis det ikke var muligt for den unge at få en konsultation hos en speciallæge før det var nødvendigt at starte medicineringen, kunne den praktiserende læge stadig udskrive lykkepiller – dog kun i samråd med en speciallæge, og kun under den forudsætning, at patienten stadig skal til en speciallæge så hurtigt som muligt. Men familien forstår ikke, hvordan Sundhedsstyrelsen kan tillade, at praktiserende læger alene skal ringe til en speciallæge for at kunne fortsætte med at udskrive de farlige piller selv. For hvordan kan det være tilstrækkeligt, at en speciallæge blot får overleveret informationer fra den praktiserende læge i telefonen og ikke ser patienten selv? Er det virkelig nok til, at en speciallæge kan tage stilling til patientens sygdom og stille den korrekte diagnosticering – især på et område, hvor diagnosticeringen er så afgørende for hvilken behandling der skal vælges? Familien føler, at Sundhedsstyrelsen tager en stor risiko på de unge mennesker vegne, når de ikke lukker sådan et smuthul i den nye vejledning. Denis og Marianne mener nemlig, at Sundhedsstyrelsen er fuldt ud klar over, at
lægerne vil udnytte smuthullet – undersøgelser har nemlig vist, at de praktiserende læger stadig udskriver lykkepiller i stor stil til unge under 18 år, selvom vejledningen netop forbyder det. Til lægernes brud på vejledningen har tidligere tilsynschef hos Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons udtalt, at det drejer sig om så mange læger, at styrelsen ikke mener, den kan gribe ind og straffe lægerne. For Denis og Marianne virker det som om Sundhedsstyrelsen lader lægerne få frit slag og slippe for konsekvenserne, hvis de bryder vejledningerne. Danilos forældre sidder derfor tilbage med følelsen af, at Sundhedsstyrelsen gambler med børn og unges liv, når ingen følger op og kontrollerer lægerne.

Inkompetente læger
Udover at de praktiserende læger konsekvensløst kan bryde Sundhedsstyrelsens vejledninger, fandt Danilos forældre ud af, at størstedelen af de praktiserende læger ikke har modtaget nogen officiel efteruddannelse inden for psykiatrien inden for de seneste fem år. Det viser en WHO-rapport. Samtidig er de officielt godkendte vejledninger om behandlingen af psykiske forstyrrelser ikke tilgængelige i størstedelen af lægeklinikkerne. Oplysningerne til rapporten stammer fra Sundhedsstyrelsen selv, og det undrer Denis og Marianne, at styrelsen kan være vidende om de åbenlyse mangler i de praktiserende lægers viden om psykiatri, men stadig tillade, at lægerne behandler børn og unge mennesker med så farlig medicin. Familien Terrida er bange for, at det betyder, at risikoen for fejldiagnosticering er stor, og dermed er risikoen for at danske børn og unge bliver fejlbehandlet med, i værste tilfælde, livsfarlig medicin tilsvarende stor.

Lægen beslutter om selvmord er en bivirkning
Det er dog ikke kun Sundhedsstyrelsens handlinger i forbindelse med vejledningerne, der bekymrer Danilos forældre. I foråret 2012 opdagede redaktionen på P1 Dokumentar, at der ikke hos Sundhedsstyrelsen var registreret nogle selvmord, hvor lykkepiller var involveret, blandt unge under 25 år. Det skyldtes, at Danilos læge ikke havde indberettet selvmordet som en bivirkning, og derved kunne hans død være endt som et mørketal. Sundhedsstyrelsen valgte dog senere, efter Danilos død fik opmærksomhed i medierne, at tjekke om Danilos selvmod burde være indberettet som en bivirkning af medicinen. Men i stedet for selv at undersøge sagen, gik de til Danilos egen læge – ham, der udskrev medicinen til Danilo og sidenhen fik kritik for blandt andet ikke at følge op på Danilos behandling. Han nåede frem til, at Danilos selvmord ikke var en bivirkning, og derfor endte Sundhedsstyrelsen med ikke at indberette det som en sådan. Det frustrerer Danilos forældre, at det er den kritiserede læge, der kan have afgørende betydning for hvordan styrelsen betragter Danilos død – de troede nemlig, at styrelsen var uafhængig af lægestanden. Danilos selvmord blev i stedet registreret som en mulig bivirkning af lægemidlet.

Næste