Patientombuddet

da_DKen_GBit_IT

Vag kritik fra Disciplinærnævnet

Da det gik op for Danilos forældre, at der var sket flere fejl i lægernes behandling af deres søn, gik de til Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn for at anmelde fejlene og forhindre, at andre forældre skulle ende i samme situation. Patientombuddet er den offentlige instans, der behandler klager over konkrete sundhedspersoners behandling og dermed sikrer patienternes rettigheder i sundhedsvæsenet. Disciplinærnævnet udtaler kritik af sundhedspersonalet. I 2012 indgav familien Terrida deres klage over de fejl, som primært læge Ole Knudsen begik i sin behandling af Danilo. Et lille år senere kom afgørelsen.

Ingen efterforskning
Mens klagen blev behandlet, ringede Denis Terrida flere gange til Patientombuddet for at følge med, og hurtigt gik det op for ham, at instansen ikke selv tog initiativ til at fremskaffe de nødvendige dokumenter i sagen. Det fik familien og deres advokat til selv at gå i gang med at efterforske hvad der egentlig skete, da Danilo fik udleveret lykkepillerne, og deres opdagelser sendte de ad flere omgange til Patientombuddet, i september og december 2012 samt januar 2013.
Et efterforskningsarbejde, der både tog tid og kostede penge for familien. Da familiens advokat bad Patientombuddet om selv at skaffe afgørende oplysninger om, hvorvidt Danilo havde konsulteret sin læge én eller to gange før pillerne blev udskrevet, afviste Patientombuddet, at de kunne indhente sådan information. Det viste sig dog ikke at være sandt, og da familiens advokat fandt dokumentation for, at det var deres forvaltningsmæssige forpligtelse, blev informationen indhentet. For Danilos familie har processen været hård, og de sidder i dag tilbage med en følelse af, at Patientombuddet og Disciplinærnævnet kun har været fokuseret på at få sagen ekspederet hurtigst muligt uden at undersøge den til bunds.

Vag kritik
Afgørelserne fra Disciplinærnævnet kom ad flere omgange. I foråret 2014 kritiserede nævnet den lokale læge, der havde taget imod Danilos opkald i Frederikshavn. Kritikken gik på, at lægen ikke havde orienteret Danilos egen læge om opkaldet. Det er ellers vigtigt, når det kræves, at der følges op på patienten eller hvis patienten henvender sig om en potentielt alvorlig tilstand, oplyste Disciplinærnævnet. Den lokale læge havde dermed handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard, da han behandlede Danilo i telefonen.

Danilos forældre havde ligeledes klaget over læge Ole Knudsens mangelfulde diagnosticering, mangel på informeret samtykke, den forkerte behandling af Danilo med antidepressiver samt for sin kreative journalføring. I sommeren 2013 modtog Denis og Marianne Disciplinærnævnets afgørelse. På første side kunne familien læse, at Ole Knudsen modtog kritik på en række punkter: For hans journalføring, hans manglende opfølgning på behandling af Danilo og for ikke at indhente et informeret samtykke fra Danilo. Især det faktum, at Danilo aldrig fik at vide hvilken medicin han fik udleveret, ryster stadig Denis og Marianne. De føler, at det nærmer sig tvangsbehandling, når Danilo ikke på et oplyst grundlag kunne tage stilling til lykkepillerne. Ydermere frustrerer det dem, at Danilo aldrig fik information om de farlige bivirkninger, for hvis ikke engang Danilo selv kendte til risiciene, hvordan skulle Denis og Marianne så kende til dem og forhindre, at deres søn gik alene rundt så langt væk fra familiens støtte og kærlighed?

Men til familien Terridas store forundring blev lægen ikke kritiseret for at have udskrevet den antidepressive medicin til Danilo, uden at han havde haft ham til en personlig konsultation først. Længere nede i afgørelsen kunne familien ellers læse, at nævnet vurderede, ”at en læge ikke bør udskrive medicin for depression i forbindelse med en telefonkonsultation, medmindre lægen umiddelbart forinden har vurderet patienten i konsultation ”og ” at det ikke i almindelighed er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at en praktiserende læge udskriver antidepressiv medicin over telefonen”. Men hvorfor blev Danilos læge så ikke kritiseret for netop at have givet ham lykkepillerne efter kun én telefonsamtale på otte minutter? Det kunne hans forældre også læse svaret på i afgørelsen.

Journalændringer taget for gode varer
Disciplinærnævnet kritiserede lægen for, at han mere end to måneder efter Danilos konsultationer ændrede i journalerne. Ændringerne betød, at det nu fremstod sådan, at Ole Knudsen ved to lejligheder – både ved en personlig konsultation i september og i telefonen i oktober – havde talt med Danilo om hans trivselsproblemer. Det var ifølge nævnet ”under normen for almindelig anerkendt faglig standard”, at Ole Knudsen hverken skrev hvornår han havde ændret i journalerne – og at han først gjorde det så længe efter konsultationerne foregik. Men samtidig med at nævnet udtalte kritik at journalføringen, kunne Marianne og Denis Terrida læse, at nævnet valgte at bruge selv samme version af journalerne, som Ole Knudsen havde skrevet tilføjelser i, i deres vurdering af hele sagen. Ikke den originale udgave, som familien Terrida søgte aktindsigt i og fik udleveret en måned efter Danilos selvmord. Netop fordi Disciplinærnævnet godtog den nye version med alle tilføjelserne, skulle Ole Knudsen frikendes for at handle i direkte modstrid med gældende praksis. Det springende punkt var nemlig, hvorvidt lægen havde vurderet patienten ved personlig konsultation umiddelbart før medicinen blev udskrevet over telefon – og ved at godtage de ændrede journaler, kunne Ole Knudsen frikendes for grov uagtsomhed. Danilos forældre forstår stadig ikke, hvorfor Disciplinærnævnet ikke brugte de originale journaler, da de tog stilling til sagen, og for familien har dette faktum gjort, at de er efterladt med en klar følelse af, at det nævn, der først og fremmest skal tage hånd om patienternes rettigheder, i højere grad tager hånd om det sundhedspersonale, der har begået fejl.

Udover tilføjelserne i journalen kunne Danilos læge i sin redegørelse til myndighederne pludselig berette om, at Danilo tidligere var ”kendt med tristhed og depression”. Ikke nok med det. Faktisk havde Ole Knudsen aldrig set Danilo glad, forklarede lægen nu. Tilføjelser og udsagn, som familien Terrida kalder for udokumenteret løgn og et forsøg på at gøre Danilo mere syg, end han egentlig var. Alt sammen blev godtaget af Disciplinærnævnet.

Graduering af depression efter Danilos død
Ole Knudsen var imidlertid ikke den eneste, der analyserede videre på Danilo efter hans død. I Danilos originale patientjournal skrev Ole Knudsen, at Danilo var deprimeret, men i Disciplinærnævnets afgørelse i sagen var Danilos tilstand nu beskrevet som en moderat depression – tilstanden mellem let depression og svær depression. Denis og Marianne forstår stadig ikke, hvordan Disciplinærnævet kom til den konklusion, for de kan ikke se nogen steder i Danilos journaler, at han fik den diagnose. Hvordan kunne Disciplinærnævnet graduere Danilos depression, efter han var død og uden at de læger der var i kontakt med ham, nogensinde diagnosticerede ham med moderat depression? Det ved Danilos forældre stadig ikke, men de ved, at graden af depression har betydning for, om man må give lykkepiller: I tilfælde med moderat depression er det standard praksis, at man overvejer at medicinere, mens man ikke må medicinere i sager om let depression , og i Disciplinærnævnets afgørelse bliver det brugt som argument for lægens frifindelse, at man ved mistanke om moderat depression må give antidepressiv medicin inden patienten bliver henvist til en psykolog. Derfor sidder Denis og Marianne tilbage med en følelse af, at gradueringen af Danilos depression netop er sket for at redde lægen.

Ingen diagnose og ingen information
Den vage kritik og manglende efterforskning er ikke de eneste oplevelser med Patientombuddet, der frustrerer familien Terrida i dag. Efter deres søns selvmord har de læst og sat sig ind i Sundhedsstyrelsens vejledning for behandling med antidepressiv medicin, og den vejledning kan de konstatere, at Disciplinærnævnet ikke har taget stilling til, da de afgav kritik af Danilos læge. Det er familiens klare overbevisning, at Ole Knudsen ikke kunne diagnosticere Danilo alene på baggrund af otte minutters snak i telefonen. Ifølge Sundhedsstyrelsen vejledning er det vigtigt, at lægen ved udredning af patienten gennemgår en række punkter, som Denis og Marianne Terrida ikke kan forstå, hvordan Ole Knudsen kunne nå igennem på én telefonsamtale. Og netop ved behandling af depressioner er en korrekt diagnose helt afgørende, fordi der er stor forskel på hvordan forskellige grader af depression skal behandles. Derfor er lægens udredning af Danilo så vigtig for familien at få undersøgt, og derfor er de skuffede og uforstående over for, at Disciplinærnævnet ikke tog stilling til Sundhedsstyrelsens vejledning på området.

I samme vejledning anbefales det, at ”behandleren gør en aktiv indsats for at inddrage pårørende i behandlingsforløbet, når det skønnes relevant og er i overensstemmelse med patientens ønske”. Derfor klagede familien Terrida over, at de ikke blev informeret om deres søn behandling. Blandt årsagerne til at familien bør informeres, er den forhøjede risiko for selvmordsadfærd, særligt i begyndelsen af behandlingen med medicinen. En bivirkning, Danilo aldrig blev oplyst om, og som hans familie altså heller ikke blev gjort opmærksomme på. Men Disciplinærnævnet var ikke enig med Danilos forældre og frikendte lægen på dette punkt. De henviste i stedet til lægens tavshedspligt. Især det, at familien ikke kendte til faren af de piller, som Danilo fik, gør i dag ondt. Hvis de havde vidst, at Danilo fik medicin, der kunne øge risikoen for selvmord, havde de ikke kun opfordret ham til at komme hjem, men hentet ham tilbage til Sjælland for at kunne holde øje med ham konstant.

Næste