Patientforsikring og Patientankenævnet

da_DKen_GBit_IT

Vandt sagen, men fik ingen erstatning fra Patientforsikringen

Sideløbende med at familien Terrida fik deres klage behandlet i Patientombuddet, tog Patientforsikringen også stilling til behandlingen af Danilo. Imens Patientombuddet tog stilling til, om lægerne skulle modtage kritik, var det Patientforsikringen opgave at afgøre, om Danilos familie var berettiget til en økonomisk erstatning. En sådan erstatning kan kun opnås, hvis man som patient får en skade på grund af en behandling eller medicin. Patientforsikringen tog derfor også stilling til, om Danilos selvmord kunne betragtes som en skade forårsaget af pillerne såvel som behandlingen.

Forfejlede afgørelser
Da Danilos forældre første gang klagede til Patientforsikringen i 2012, havde de ingen idé om, at der ventede dem mere end to års hård kamp. Ligesom Patientombuddet ikke selv efterforskede sagen, oplevede Denis og Marianne, at også Patientforsikringen ikke foretog nogen selvstændige vurderinger men ukritisk overtog de andre offentlige styrelsers konklusioner. Og da Denis og Marianne fandt nye oplysninger i sagen og afleverede dem til Patientombuddet, blev Patientforsikringen samtidig orienteret om, at der var tilføjelser i sagen, og at disse skulle medtages i deres afgørelse. Alligevel besluttede forsikringen ikke at tage de nye oplysninger med i deres afsigelse, og familien Terridas klage blev afvist. Men hvis Danilos selvmord skulle anerkendes som en patientskade, var det kun Patientforsikringen, der kunne gøre det, og derfor ankede familien Patientforsikringens beslutning til Patientskadeankenævnet. Ankenævnet besluttede, at forsikringen skulle behandle sagen igen og medtage de nye oplysninger – men Patientforsikringen stod fast: Der var ingen erstatning at hente og igen ankede Danilos forældre afgørelsen, og denne gang, mere end to år efter den første klage, traf Patientskadeankenævnet en afgørelse, som af flere danske medier blev betragtet som en sensation: Nævnet anerkendte, at Danilo blev påført en skade som følge af den behandling, hans læge gav ham.
Med andre ord: Danilos selvmord var en patientskade.

0 kroner i erstatning
Mens Denis og Marianne endnu følte, at de endelig havde fået anerkendelse i systemet, kom erstatningens størrelse som et chok for dem. Danilos selvmord blev vurderet til 0 kroner. De havde mistet deres barn og fået medhold i, at hans død var en patientskade, men nu fik de at vide, at erstatningen var på 0 kroner.
Patientforsikringen forklarede, at de efter loven ikke kan erstatte den smerte og sorg, efterladte står tilbage med, men kun kan erstatte økonomiske tab. Og da Danilo endnu ikke var forsøger, blev erstatningen vurderet til 0 kroner. Patientforsikringen tilbød i stedet at betale omkostningerne til Danilos begravelse, men det afviste forældrene. For dem var Danilos begravelse et anliggende for familien, og det ville være en direkte ydmygelse, hvis det offentlige skulle blandes ind i så følsom en situation. Forældrene havde dog haft store advokatomkostninger ved sagen, der var trukket ud i flere år og søgte i stedet at få dækket disse af forsikringen. Det var trods alt Patientforsikringen, der fejlagtigt havde afvist at anerkende selvmordet som en skade ad flere omgange, og som ganske almindelige mennesker uden forstand på jura, havde Denis og Marianne følt sig nødsaget til at få juridisk assistance, hvis ikke de skulle give op undervejs. Men Patientforsikringen nægtede at betale de omkostningerne, familien Terrida havde haft. Nu sidder de tilbage med en følelse af, at det næsten er økonomisk umuligt for helt almindelige danskere at stå på sin ret og føre en sag i Patientforsikringen.

Ingen økonomiske konsekvenser
For Danilos familie var det aldrig formålet med klagen til Patientforsikringen, at de ville skumme fløden på deres søns død. Intet beløb kan erstatte den bror og søn, der blev revet væk fra dem på grund af en fejlagtig behandling. For Denis og Marianne er det en kamp for sandheden om lægernes uansvarlige omgang med farlig medicin, for retfærdighed for deres søn og for at der skal placeres et ansvar for de fejl, der blev begået.

Denis og Marianne selv ønsker ingen penge fra den læge, der er blevet kendt skyldig i at havde givet Danilo en fejlagtig behandling. Men de ønsker, at alment praktiserende læger – som er selvstændige erhvervsdrivende – kan pålægges et personligt økonomisk ansvar for deres handlinger. Både fordi lægerne skal kunne drages til ansvar, men også for den præventive virkning som det kan have, når selvstændige erhvervsdrivende kan straffes økonomisk for fejl. I dag fungerer det i stedet sådan, at en eventuel erstatning ikke kommer fra lægen, der er ansvarlig for behandlingen, men i stedet fra det offentlige. Der er altså ingen personlig økonomisk konsekvens for den skadevoldende læge. Det er det offentlige, der tager det økonomisk ansvar for lægens fejl, samtidig med at det er det offentlige, der er dommere over, om der skal betales erstatning. Det ønsker familien Terrida at lave om på.

Civil retssag udelukket
Danilos forældre håbede igennem længere tid, at de kunne få bragt sagen for en civil dommer uden for sundhedsvæsenets rammer. Kun sådan føler familien, at de kan holde Danilos læge ansvarlig for hans gerninger og undgå det system, der ifølge dem ikke har undersøgt sagen til bunds, draget fejlagtige konklusioner og alene forholdt sig til ændrede journaler. Alt dette føler familien er sket i et forsøg på at dække over systemets egne fejl og de læger, som også er en del af Sundhedsvæsenet. Men muligheden for en civil retssag er nu væk, da man kun kan stævne folk, hvis der er mulighed for at få erstatning. Og da familien Terrida allerede er blevet tilkendt en erstatning – på 0 kroner – kan de derfor ikke længere stævne nogen i sagen.

Næste