Lægevagt Per Hyldgård Jensen

da_DKen_GBit_IT

Lægevagten undersøgte kun Danilo overfladisk

Om aftenen den 13. oktober 2011 opsøgte Danilo lægevagten i Frederikshavn. Her talte han med en læge, som skulle vise sig at være den eneste læge, der under hele forløbet rent fysisk så Danilo. Besøget hos lægevagten var Danilos første råb om hjælp efter længere tids tristhed. I notaterne fra konsultationen kan man læse, at Danilo gennem længere tid havde været ked af det, hans humør svingede meget, han var aldrig glad og han sov dårligt. Derudover fortalte Danilo også, at han var ensom og ikke havde overskud til at kontakte andre. Vagtlægen valgte at udlevere 25 gram Buronil – et antipsykotisk middel – for at hjælpe Danilo til at falde til ro. Danilo blev derefter sendt hjem med beskeden om at opsøge en praktiserende læge næste dag med henblik på at få kontakt til en psykolog eller yderligere undersøgelse.

Skulle Danilo have haft antipsykotisk medicin?
Konsultationen fandt sted kl. 21 om aftenen, og i stedet for at henvise Danilo direkte til en speciallæge eller psykolog, sendte lægen ham hjem med antipsykotisk medicin, for at falde til ro. Det undrer Denis og Marianne, for deres søn havde ingen forhistorie med psykisk sygdom. Derfor mener de ikke, at lægevagten, med sin generelle og ikke specialiserede viden, som den første i sundhedssystemet nogensinde, burde have udskrevet antipsykotisk medicin til Danilo. I stedet burde Danilo med det samme være henvist til en psykolog eller speciallæge, så en korrekt diagnose kunne findes.

Overfladisk undersøgelse
Når en patient henvender sig med triste tanker og en følelse af ensomhed, burde lægen ifølge familien Terrida undersøge, om patienten også overvejer selvmord. Hvis lægevagten har en formodning om, at patienten er selvmordtruet, skal lægen nemlig henvise patienten til en psykiatrisk skadestue og sørge for, at patienten omgående får hjælp. Men undersøgte lægevagten overhovedet om Danilo var selvmordtruet? Ikke ifølge notaterne. Og da Danilos forældre senere indberettede lægen til Patientombuddet, påpegede lægen selv, at han ikke havde yderligere at tilføje: ”Til Patientombuddet kan jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke har yderligere oplysninger vedrørende patienten end dem, der allerede er tilsendt mig i lægevagtnotatet fra den 13.10. 2011.” Lægevagten understregede således, at han kun havde den information om Danilo, som stod i notatet. Han vidste ikke andet om Danilo. Alligevel kunne han, et halvt år og mange, mange patienter senere, tilføje, at ”…han (Danilo, red) forekom på intet tidspunkt selvmordstruende ved besøget…” . Tilføjelsen virkede utroværdig på Denis og Marianne, og de undrer sig i dag stadig over, om det i virkeligheden var et forsøg fra lægens side på at dække over sine egne fejl: At han ikke undersøgte grundigt nok, om Danilo var selvmordstruet. Ligegyldigt om Danilo rent faktisk tænkte på selvmord eller ej, burde hans henvendelse til lægevagten være nok til, at det i det mindste blev tjekket. Derfor klagede Danilos familie også til Patientombuddet over lægevagtens behandling af Danilo, men klagen blev afvist.

Næste