Almen praktiserende læge Ole Knudsen

da_DKen_GBit_IT

Fejl på fejl hos egen læge

På otte minutter kan man nå at koge et hårdkogt æg. Eller køre i metroen fra Nørreport til Flintholm. Hvis man er en travl praktiserende læge, kan man også nå at diagnosticere en patient over telefonen og udskrive en farlig medicin til ham på otte minutter. Det tog i hvert fald ikke længere tid for Danilos egen læge Ole Knudsen at træffe beslutningen om at udskrive lykkepiller til Danilo. En medicin, der 11 dage senere skulle koste ham livet. Otte minutters telefonsamtale var alt, hvad Ole Knudsen behøvede for at diagnosticere Danilo med depression og udskrive den antidepressive medicin Sertralin. Det er ellers normal faglig standard for læger at se patienten til en personlig konsultation minimum to gange, før en depressionsdiagnose stilles og behandlingen påbegyndes. At Ole Knudsen kun havde talt i telefon med Danilo én enkelt gang, stred således imod korrekt behandling i forbindelse med ordinering af antidepressiv medicin.

Danilos forældre fik aldrig besked
På trods af Danilos unge alder og alvorlige sindstilstand, blev Denis og Marianne aldrig informeret om den medicin, deres søn fik udleveret. I Sundhedsstyrelsens vejledning til de praktiserende læger om behandling af depressive, anbefales det ellers, at ”behandleren gør en aktiv indsats for at inddrage pårørende i behandlingsforløbet, når det skønnes relevant og er i overensstemmelse med patientens ønske”. Alligevel valgte Ole Knudsen ikke at informere Danilos forældre – også selvom det er velkendt, at lykkepillerne giver forhøjet risiko for selvmordsadfærd, særligt i begyndelsen af behandlingen. Det frustrerer stadig Denis og Marianne den dag i dag, at de ikke fik den nødvendige viden til bedre at kunne hjælpe deres søn midt i hans krise.

Overlod Danilo til sig selv
Efter den otte minutter lange samtale noterede læge Ole Knudsen i Danilos patientjournal, at han var deprimeret, og at han burde konsultere en lokal læge. Men Danilos forældre kan ikke forstå, hvorfor Ole Knudsen slet ikke fulgte op på Danilos behandling og sikrede sig, at patienten søgte yderligere lægehjælp, som var så afgørende, fordi Ole Knudsen havde medicineret ham med nogle lykkepiller, der kunne øge risikoen for selvmord. Hvis Danilos egen læge virkelig vurderede, at Danilo var så deprimeret, at han havde brug for lykkepiller, hvordan kunne han så lægge al ansvar for videre behandling over på Danilo selv? Det undrer Denis og Marianne sig stadig over. Især fordi forskning har vist, hvor vigtig det er at holde særligt godt øje med børn og unge i de første måneder efter de får udleveret antidepressiv medicin.

Oplyste aldrig om bivirkninger
Den dag Danilo tog sit eget liv, var han i kontakt med en af sine gode venner. Han fortalte om den medicin han havde fået, og hvordan medicinen blandt andet gav ham søvnproblemer og gjorde ham skidt tilpas. Danilo undrede sig over, hvordan medicinen påvirkede ham: Han havde nemlig ikke fået noget at vide om bivirkningerne, da lægen udskrev pillerne. Vennen og Danilo aftalte derfor, at Danilo skulle sende navnet på lykkepillerne til vennen, og så ville han undersøge bivirkningerne.

Bilag 3b - SMS

SMS til ven 1 time før

 

Men vennen nåede aldrig at tjekke op på medicinen, for kort efter hængte Danilo sig. Det strider ellers mod alle principper, at Danilo aldrig blev informeret af sin egen læge om de bivirkninger, lykkepillerne kunne have. Fordi Danilo aldrig blev oplyst om medicinens virkningen, kunne han heller ikke give et informeret samtykke. Sådan et samtykke er patientens eneste mulighed for selv at bestemme om de vil modtage den behandling, læge ønsker at give, og det er således en fundamental patientrettighed, at man på et oplyst grundlag selv kan sige ja eller nej til en behandling.

Samtykke til behandling
Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, jf. lovens § 6,stk. 1.

Danilos forældre er vrede over, at deres søn aldrig fik oplyst hvilke fatale konsekvenser, lykkepillerne kunne få for ham. Og fordi Danilo aldrig fik den viden, kunne han heller ikke give den videre til sine forældre, der ellers fulgte tæt med i hans liv og ligesom Danilo troede, at den medicin lægen havde udskrevet, var ganske ufarlig.

Ændrede i journalen efter aktindsigt
De mange fejl, som Denis og Marianne efterhånden havde fundet ud af, at Danilos egen læge havde begået, fik dem til at indberette ham til Patientombuddet. Patientombuddet er en del af Disciplinærnævnet, som er den instans, der kan give læger kritik. Da Patientombuddet bad om Danilos journaler fra egen læge, opdagede Denis og Marianne, at der var noget galt. En måned efter deres søns død havde de søgt aktindsigt i Danilos journaler og fået dem udleveret. Men de journaler, som Ole Knudsen nu afleverede til Patientombuddet, var fyldt med ændringer og tilføjelser. I den originale journal kunne Danilos forældre læse, at Ole Knudsens kollega den 30. september havde tilset Danilo for problemer med hælsporer og udskrevet medicin mod akne.

Original Lægejournal

Original Lægejournal

I de nye journaler var det ændret. Nu var det i stedet Ole Knudsen, der havde behandlet Danilo den 30. september, og han havde desuden også talt med Danilo om hans sindstilstand og vurderet ham som lettere deprimeret.

Bilag 2b - side 9 - Lægejournalen-KOREGERET

Korrigerede lægejournal -Fremsendt til Patientombuddet

Bilag-2c-side-4-Lægejournalen-KOREGERET1

Korrigerede lægejournal -Fremsendt til Patientforsikring

 

Marianne kan stadig huske, at hun kørte Danilo til lægen den 30. september for at han kunne få en recept og henvisning. Det var nemlig en særlig weekend, hvor Danilo var hjemme for at fejre sin 20-års fødselsdag. Marianne kan også huske, at det var fredag, og at de skulle skynde sig for at Danilo kunne nå til speciallægen, der ved et heldigt tilfælde havde tid samme dag. Derfor ventede hun udenfor i bilen og ved, at besøget hos egen læge tog mindre end 10 minutter, og det undrer hende, at lægen – ligegyldigt hvem det var – på den tid kunne nå at undersøge Danilo for hælsporer, udskrive en recept og en henvisning, samt undersøge hans sindstilstand. Men hvorfor skrev Ole Knudsen overhovedet den tilføjelse på journalen flere måneder efter Danilos død? Og hvorfor ændrede han navnet på lægen ved konsultationen den 30. september til sit eget? Det kan Denis og Marianne naturligvis ikke vide, men for dem ligner det et bevidst forsøg på at skjule sine egne fejl og dermed beskytte sig selv. Ole Knudsen kunne nemlig undgå at få kritik for at handle i strid med vejledninger for behandling med antidepressiv medicin, hvis det var ham, der personligt havde tilset Danilo 14 dage før lykkepillerne blev udskrevet, og hvis han ved denne lejlighed havde foretaget en vurdering af Danilos sindstilstand. Det er nemlig afgørende, om lægen personligt har tilset patienten umiddelbart inden udskrivelsen af medicinen og ved den personlige konsultation undersøgt patienten for depression. I vejledningen på området fra Dansk Selskab for Almen Medicin beskrives det således, hvordan ”diagnostik og behandling af depression vil kræve et forløb af konsultationer” (i flertal), og kun hvis der er tale om svære depressionstilstande kan det være nødvendigt at indlede behandlingen med antidepressiv medicin og samtalebehandling allerede ved første konsultation. Men i Danilos tilfælde var der ikke tale om en svær depression – og desuden iværksatte Ole Knudsen kun behandlingen med lykkepillerne. Samtalebehandling blev Danilo ikke tilbudt.

Flere tilføjelser
I forbindelse med de sager, som familien Terrida har kørt mod læge Ole Knudsen i de offentlige systemer, indsendte han på et tidspunkt en redegørelse over forløbet. I den havde Ole Knudsen uddybet sin telefonsamtale med Danilo. Nu mente lægen også, at Danilo havde krævet at få hjælp samme dag og derfor afvist Ole Knudsens tilbud om at hjælpe ham dagen efter, samt at de aftalte, at Danilo skulle gå til en ”lokal læge straks dagen efter”. Men de tilføjelser har Denis og Marianne stadig svært ved at tro på. De tjekkede nemlig kalenderen, og i den kunne de se, at ”dagen efter” var en lørdag – hvor alle praktiserende læger har lukket. Derfor føler de sig sikre på, at tilføjelserne var endnu en løgn fra Ole Knudsens side.

I redegørelsen kunne Denis og Marianne også læse, at Danilo var tidligere kendt med tristhed og depression. Faktisk mente Ole Knudsen, at han aldrig var glad. Men den eneste gang Danilo før havde været trist, var tilbage i 2008, hvor han på grund af problemer i forbindelse med opstarten på en efterskole, gik til psykolog et par gange. Problemet blev løst, da Danilo fik lov til at skifte værelse og kom væk fra fire elever, som han bare ikke klikkede med. Dengang blev Danilo diagnosticeret som lettere deprimeret af sin egen læges kollega og i øvrigt blev Danilo glad igen, da problemerne på efterskolen blev løst. Derfor kunne Denis og Marianne heller ikke genkende det billede, som Danilos egen læge nu forsøgte at tegne af deres søn i sin redegørelse.

Ingen konsekvenser af kritik
Sundhedsstyrelsens Disciplinærnævn endte i 2013 med at kritisere Ole Knudsen for flere aspekter af hans behandling af Danilo (læs mere om Disciplinærnævnets kritik i afsnittet ”Vag kritik fra Disciplinærnævnet”), herunder hans journalføring, manglende på informeret samtykke fra Danilo og Ole Knudsens manglende opfølgning på Danilo efter udskrivelsen af de potentielt farlige lykkepiller. Derudover anerkendte Patientskadeankenævnet Danilos selvmord som en skade, der skyldtes behandlingen hos Ole Knudsen. Skaden, eller selvmordet, kunne med så stor sandsynlighed være udløst af Ole Knudsens mangelfulde behandling, at nævnet valgte at lade tvivlen komme Danilo til gode og dermed anerkende selvmordet som en patientskade. Sandsynligheden bundede i, at Ole Knudsen ikke sikrede sig, at Danilo blev overvåget af en læge, på trods af, at der i indlægssedlen til lykkepillerne Sertralin, tydeligt står, at medicinen som bivirkning øger risikoen for selvmordstanker hos unge under 25 år. Danilos egen læge er således blevet kritiseret af flere myndigheder for sin rolle i sagen, men alligevel kan han i dag fortsætte som praktiserende læge – uden at være pålagt hverken juridisk eller økonomisk straf. Det er heller ikke muligt for andre nuværende eller kommende patienter hos Ole Knudsen at få viden om de alvorlige fejl, lægen har begået. Kritikken af ham findes nemlig kun i de afgørelser, som er sendt til familien Terrida. Og det undrer Denis og Marianne: Hvorfor er så vigtige oplysninger ikke offentligt tilgængelige på for eksempel Sundhedsstyrelsens Tilsynsliste? Hvorfor kræves det, at restauranter, hvor vi går hen for at spise, skilter tydeligt med myndighedernes kontrol, mens lægerne, hvor vi går hen for at blive behandlet for alvorlige sygdomme, er fritaget for samme synlighed? Hvor er patienternes sikkerhed og rettigheder?

Næste