Almen praktiserende læge Jacob Randrup

da_DKen_GBit_IT

Lokal læge afviste Danilo

Næste morgen, den 14. oktober 2011, ringede Danilo til en praktiserende læge i byen – præcis som han havde fået besked på af lægevagten i Frederikshavn. Den lokale læge skulle ifølge lægevagten hjælpe ham med at kontakte en psykolog og undersøge ham yderligere. Den lokale læge blev informeret om mødet med lægevagten dagen før, men alligevel blev Danilo ikke tilbudt at komme ind til en konsultation. I stedet fik han at vide, at han skulle kontakte sin egen læge, der var 400 kilomenter væk på Sjælland. Samtalen med den lokale læge blev aldrig videreformidlet til Danilos egen læge, som den ellers burde, og derfor gik der et helt år, før Danilos far ved en tilfældighed fandt ud af, at Danilo havde forsøgt at få hjælp hos den lokale læge kort før sin død.

Læste notater højt
Denis ringede straks til lægen for at høre, hvad lægen havde givet Danilo besked på. Sammen med Marianne lyttede Denis til, at den lokale læge læste op af notaterne fra den 14. oktober. Her fremgik det, at Danilo havde været ved lægevagten dagen før: ”Han fik at vide, at han skulle kontakte en læge med henblik på antidepressiv medicin. Jeg anbefaler, at Danilo kontakter egen læge,” læste lægen op for Danilos forældre. Ifølge dem understregede han flere gange, at han ikke kunne huske samtalen med Danilo, og at han derfor kun kunne fortælle dem, hvad der stod i notaterne. Alligevel husker forældrene, at han tilføjede: ”Jeg går ud fra, at jeg også spurgte Danilo, om han havde tanker om at tage sig af dage. Mon ikke jeg har gjort det?” Det undrede Denis og Marianne, at han intet kunne huske fra samtalen, men alligevel genkaldte sig, at han havde spurgt ind til selvmordstanker.

Tilføjelser til notaterne
Forældrene bad om en kopi af lægens notater, og to timer senere var det nået frem. Men notatet var dateret til den 14. oktober 2012 – næsten et år efter Danilo hængte sig. Det var en fejl, fik forældrene at vide, og kort efter modtog de igen notatet med den rigtige dato. De begyndte at læse de få linjer igennem. Til deres overraskelse var der tilføjet flere oplysninger i forhold til det, lægen lige havde læst op for dem i telefonen. Nu stod der både, at lægen havde anbefalet Danilo i første omgang at kontakte egen læge (tilføjelsen i dokumentet står i kursiv), og derudover havde lægen også skrevet: ”Ingen tanker om at tage sig af dage overhovedet” .

Fem minutters udredning
De nye oplysninger kom bag på Danilos forældre, og de begyndte at overveje, om de først lige var blevet tilføjet efter telefonsamtalen med lægen. I hvert fald syntes de, at det virkede utroværdigt, at lægen skulle have nået at udrede om Danilo var selvmordstruet på de få minutter, de talte sammen. Denis og Marianne kunne nemlig se på Danilos telefon, at opkaldet – inklusiv ventetid hos sekretæren – kun varede fem minutter. På de minutter nåede lægen ikke at spørge ind til hvor Danilo befandt sig, og han fik heller ikke at vide, at Danilo gik på Søfartsskolen i Frederikshavn, flere hundrede kilometer væk fra sin egen læge. Derfor fandt Denis og Marianne det mærkeligt, at den lokale læge skulle have nået at spørge ind til selvmordstankerne, når han ikke havde nået de mest basale spørgsmål først. Selv hvis den lokale læge spurgte ind til selvmordstankerne, mener Danilos forældre ikke, at et fem minutter langt opkald var nok til at vurdere patienten. Især ikke set i lyset af, at det er normal procedure for specialister i psykiatri, at der skal en personlig samtale til. Det korte opkald får i dag familien Terrida til at kalde behandlingen ”skødesløs”, og Marianne frygter, at de ikke er de eneste forældre, der ikke længere tør stole på, at lægerne tager hånd om deres børn, når de flytter til andre dele af landet, langt væk fra familien.

Vag kritik af lokal læge
Denis og Marianne valgte at klage over den behandling, som Danilo fik hos den lokale læge i Frederikshavn. I foråret 2014 fik de medhold hos Disciplinærnævnet. Nævnet er den offentlige myndighed, der udtaler kritik af enkeltpersoner i sundhedsvæsenet. Kritikken gik på, at den lokale læge ikke havde orienteret Danilos egen læge om opkaldet. Det er ellers vigtigt, når det kræves, at der følges op på patienten eller hvis patienten henvender sig om en potentielt alvorlig tilstand, oplyser Disciplinærnævnet. Den lokale læge havde dermed handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard, da han behandlede Danilo i telefonen. Samtidig havde Denis og Marianne også klaget over, at den lokale læge ikke indkaldte Danilo til en personlig konsultation, når han nu befandt sig 400 kilometer væk fra sin egen læge. På baggrund af det notat som Denis og Marianne er overbeviste om er fyldt med tilføjelser, afviste Disciplinærnævnet klagen. Netop fordi lægen ifølge notatet havde spurgt ind til hvorvidt Danilo overvejede selvmord, ville Disciplinærnævnet ikke give ham kritik for kun at have behandlet Danilo over telefonen. En afgørelse, som Denis og Marianne ikke har mulighed for at anke, selvom de føler, at den er blevet truffet på et forkert grundlag. Derudover rystede det også Danilos forældre, at det var dem, der tilfældigt skulle finde ud, at Danilo havde været i kontakt med den lokale læge. De forventede, at sundhedsmyndighederne selv var i stand til at finde sådanne væsentlige oplysninger i en sag, hvor lægen ikke handlede efter loven.

Næste